Skullclub

Skullclub er leveringsdygtige i søens bedste mix af folk, sing-along rock ’n’ roll, søsyg punkrock og hardcore tilsat et ordentligt skvæt af metal. En blanding fra havneknejpen i helvede, der kan få selv det stiveste træben til at stampe i takt.

Med et kæmpe glimt det ene øje og en klap for det andet, deles der både ørefigner og kølhalinger ud i overflod. Festen er sikret og underholdningen hjemme – for der er masser af vederstyggeligheder at besynge og øresønderrivende omkvæd at skråle med på, når SKULLCLUB river den ene sømands-hymne ud af de forrevne skjorteærmer efter den anden.

Bandet drager på togt rundt i Danevang i efteråret 2025, hvor de smider anker på landets største spillesteder, og nikker endnu en anseelig skalle til alle rock-glade landkrabber fra nær og fjern!

Bandet har med deres seneste udspil ”Kaptajn Overdrive” vist hvor sørøverflaget skal plantes. Deres intense koncerter på Copenhell, Smuk Fest og Jailbreak har overbevist hver en skeptisk boldværksmatros om at Dansksproget piratrock er kommer for at blive.

Der er dømt sørøverhegn for hver en guldmønt i skattekisten.

Booking

Thomas Bredahl

Thomas Bredahl

Booking agent
tb@tbamusic.dk
+45 53 34 33 77