Lydmor

LYDMOR brugte årene før og efter udgivelsen af hendes anmelderroste samt prisvindende 2018 album (I Told You I’d Tell Them Our Story) på intense tours i Europa, UK, USA, Latin Amerika og Asien. Hun er berygtet og kendt for altid at levere en magisk cocktail af udfordrende visuelle shows kombineret med hendes tryllebindende konceptuelle elektropop. En artist der aldrig går på kompromis og altid går sine egne veje.

I starten af 2021 udkom CAPACITY. Et kontrastfuldt, musikalsk værk, hvor fiktion og virkelighed smelter sammen i et mangefacetteret lydunivers. Det er på én og samme tid den elektroniske popkunstners mest personlige, komplekse, og konceptuelle album til dato.

I 2022 vandt LYDMOR en Robert for ”Årets Originale Sang i en dansk film”. Samtidig vandt hun hele 2 Gaffapriser for ”Årets Danske Elektroniske Album” og ”HiFi Prisen”

I september 2022 udgav LYDMOR albummet NIMUE. Et akustisk album, der blev skabt i isolation i et afsides beliggende studie på en lille Norsk ø i Julen 2021. Albummet har modtaget 6/6 stjerner i både Gaffa og Fyns Stiftidende.

LYDMOR giver altid alt hvad hun har af sig selv – uanset om hun spiller små intime akustiske koncerter eller elektroniske neon koncerter på festivaller som Roskilde Festival, Tinderbox, Northside Festival, mystiske spillesteder i Hong Kong, Vietnam og Berlin, eller på branchefestivaller som Reeperbahn Festival og Iceland Airwaves.

Booking

Thomas Bredahl

Thomas Bredahl

Booking agent
tb@tbamusic.dk
+45 53 34 33 77